Tronfølger loven

 "Hermed bekendtgøres det, at Deres Majestæter, Konge Philip VII og Dronning Anne af Frankrig, Tyskland, Spanien og Portugal, vil besøge markedspladser rundt om i hele det franske rige, for at udvælge børn som de finder passende til at indtræde og blive en del af vores stolte kongeslægt, huset Valois." 

§1 Lige meget hvilke vilkår det udvalgte barn kommer fra, vil barnet blive optaget som en del af den kongelige franske familie. Barnet vil blive sikret alle de privilegier som det medfører at indtræde som barn af Hans Kongelige Højhed Kong Philip VII og Hendes Kongelige Højhed Dronning Anne.

§2 Når det udvalgte barn er blevet officielt adopteret af Hans Kongelige Højhed Kong Philip VII & Hendes Kongelige Højhed Dronning Anne, vil barnets biologiske forældre, hvis de stadig lever, blive betalt en skikkelig sum.

§3 Hvis det udvalgte barns forældre skulle nægte at udlevere barnet eller senere fortryde, vil de omtale penge fra §2 blive forlangt tilbagebetalt og derefter vil forældrene blive sendt til Bulgarien, da det vil være en krænkelse at beskylde kongefamilien for at adoptere.

§4 Med henblik på §3 vil det udvalgte barn, hvis det nægter at udfører sine pligter som Prins eller Prinsesse blive sendt til Bulgarien uden sin biologiske familie, hvis denne såfremt allerede er ankommet til Bulgarien vil barnet og dets familie blive skilt ad.

§5 Det udvalgte barn vil, hvis dette er af det mandelige køn, indtræde som tronfølger, til den franske trone og det franske rige. 

§6 Med henblik på §2 vil barnet, hvis dette er af det kvindelige køn, blive givet titlen Prinsesse af Frankrig og givet et hertugdømme, som vil blive tildelt hendes ægtemand og deres børn.

§7 Det udvalgte barn vil ved ankomst til Hans Kongelige Højhed Kong Philip VII og Hendes Kongelige Højhed Dronning Annes resident, blive tildelt et nyt navn, efter Deres Majestæters smag. Dette navn vil blive overført til barnets dåbsattest.

§8 Med henblik på §4, hvis barnet hellere vil gå i kloster eller tage en anden form for akademisk uddannelse, vil Hans Kongelige Højhed Kong Philip VII & Hendes Kongelige Højhed Dronning Anne, sørger for at dette vil ske. Barnet vil blive sat i lærer hos en Biskop eller blive tildelt en plads på en skole. 

"Denne lov træder i kraft med øjebliklig virkning"

Frankrigs Riges Grundlov

14. juli 1792

§1. Den Katolsk-Lutheranske kirke er den franske folkekirke og understøttes til en hvis grad af staten.

§2. Regeringsformen er enevældig monarkisk. Kongemagten er arvelig.

§3. Den lovgivende, dømmende og udøvende magt er hos Kongen.

§4. Kongen er ansvarsfri; hans person er hellig og ukrænkelig. 

§5. Med hensyn til §2 vil der hvert år blive kaldt til afstemning rundt om det Franske rige med henblik på valg af ministrere, hvis opgave vil være at støtte og rådgive Kongen.

§6. Valgret som minister har enhver uberygtet mand, som har indfødsret når han er fyldt 30 år, medmindre han:

1. Ikke har sin egen husstand.

2. Får eller har fået understøttelse - og ikke har tilbage betalt denne.

3. Er ude af rådighed over sit bo.

4. Ikke har haft fast bopæl i et år - dette gælder især militærmænd. 

§7. Kongen kan selv udnævne og afskedige sine ministrere.  

§8. Ministrene kan tiltales for deres embedsførelse af adelen såvel som borgerne og bønderne.

§9. Kongens underskrift under de lovgivende vedkommendes beslutninger giver disse gyldighed. Disse skal også underskrives af en minister. Den minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.

§10. Kongens samtykke kræves til at give en beslutning blandt ministrene lovkraft. Kongen befaler lovens bekendtgørelse og får nogen til at drage omsorg for dens fuldbyrdelse.

§11. I særdeles påtrængende situation kan Kongen udstede love udenom ministrene. 

§12. Kongen er myndig når han er fyldt 18 år.

§13. Med henblik på §12  medmindre hans forgænger dør en al for tidlig død, da er han myndig når hans moder bestemmer dette. 

§14. Bliver Kongen ude af stand til at regere, sammenkaldes hele den kongelige familie. Når disse er samlet stemmes der blandt dem om den afdødes efterfølger.

§15. Er der anledning til at frygte tronfølgeren ved Kongens død bestemmes der ved en forsamling, hvordan dette skal løses.

§16. Med henblik på §15 Hvis denne forsamling ikke kommer til en løsning inden en måned, går al Kongens magt til den fransk-tyske Pave.

§17. Kongen har den højeste myndighed over Land- og Sømagten. Han erklærer krig og slutter fred, samt indgår og ophæver forbund og handelstraktater.

§18. Kongen kan benåde og give amnesti.

§19. Enhver der anholdes kan inden for 24 timer stilles for retten. Hvis den anholdte ikke findes skyldig skal han sættes på fri fod medmindre dette ikke ønskes. 

§20. Den kendelse som dommeren afsiger, kan den anholdte ikke anke - medmindre den anholdte har en yderst pressende grund.

§21. Kun Kongen har ret til at dømme folk til døden og/eller livsvarigt liv i fængsel.

§22. Hver landområde i det Franske rige skal oprette et ting, hvorfra Kongen udsendinge kan håndhæve hans; udøvende og dømmende magt.

§23. Ved hvert månedsskift skal der kaldes til ting blandt områdets udvalgte, stormænd, bønder og borger - med deltagelse af Kongens udsendinge.

Philip VII's Håndfæstning

Det Herrens år 1574, 30 dag i den 5 måned

Philip VII, af Guds nåde de franskes Konge, til alle der ser dette Brev, til sagens evige hukommelse.

Vi, Philip VII, vil at det skal stå fast for nulevende og tilkommende, at vi i det Herrens år 1574 på vores, Philip VII's, indsættelsesdag i Paris med råd af Rigets bedste mænd har forordnet, hvad vi på mødet på Château de Saint-Germain-en-Laye den første dag i denne måned med samme mænds råd fremsatte.

1. At der i alle ugens syv dage skal holdes audiens, som skal kaldes Hof.

2. Fremdeles at ingen må fængsles, medmindre han, mere eller mindre frivilligt, har tilstået sig skyldig i, lovligt er dømt for eller taget på fersk gerning i en forbrydelse, for hvilken han efter Landets love skal miste liv eller lemmer; men den lovligt dømte skal have frist til at bekende sine syndere til en religiøs mand.

3. Fremdeles må ingen mand, uanset hvilken sag han er dømt for, straffes udover hvad, der er udtrykt i Lovene eller personligt af Kongen.

4. Fremdeles må ingen mand i nogen sag opnå Kongebrev mod nogen, medmindre hans sag først har været undersøgt og behandlet, men når han trodsigt har siddet Kongens første brev, opnået på denne vis, overhøring, skal han bøde sagsøgeren 1 France og Kongen 40 France, og hvis han ikke har løsøre, men blot jord, så skal Kongens ombudsmand efter vurdering af hans Gods modtage Kongens og Bondens ret af nævnte jord, men intet derudover, og hvis hans jord ikke er tilstrækkelig til bøden, skal manglen forholdsmæssigt blive Kongens såvel som Bonden til del. Men hvis nogen på uretmæssig måde opnår breve imod det, som er sagt, skal han bøde bonden 3 France og Kongen 50 France.

5. Bønder må ikke tvinges til at bygge eller istandsætte gårde, møller og andet, og heller ikke borge undtagen i nødens stund, hvor de skal gøre som vant.

6. Og ikke må de under trussel om nogen straf tvinges til at give gæs eller kyllinger eller andre gaver til Kongens borge undtagen i nødens stund.

7. Man må ikke bygge på fremmed grund undtagen med ejerens samtykke og vilje.

8. Ingen mand må for nogen forseelser miste sin jord, medmindre han bliver fældet for Majestætforbrydelser og -fornærmelser med ed af vordholdshævn.

9. Ingen nye byrder pålægges købmænd, der besøger vort Rige, eller vor egne.