Prædiken om Guds Tilstedeværelse
Biskob Alberto Birdies prædiken d. 27. oktober 15??
(Træd op til alteret. Ny bispekjole. Undgå at falde!)
Kære indbyggere i Paris! Nu er vi atter samlet her i Notre-Dames smukke favn, omgivet af århundredes historie. Her er troens søjler, dens historier, dens substans, formet og foreviget i sten, marmor og glas! Middelalderens håndværkere har veget utallige timer på dette mesterværk, dette vidunder, for at fremtidige generationer kunne samles for Guds lys i passende rammer. Prøv, om I kan, at forestille jer de mennesker, som har siddet dér hvor I sidder, knæled dér hvor I knæler. Se, hvordan det tomme rum over os fyldes med bønner fra de mennesker, og ligeledes hvordan de mødes af Den Almægtiges svar. Ja, Gud har været til stede i dette hus mange, mange gange.
(kunstpause)
Mange af jer er her nok for at få svar på jeres bønner, eller bare for at mærke kontakten med Gud. Men er dette sted tættere på Ham, fordi det er så gammelt og højtideligt? Er disse murer mere hellige end dem i kirkerne i Normandiet? I Tyskland? Har hundredtusinder messer helliggjort dette sted, opløftet det over det jordiske Paris, som findes lige uden for disse porte? Vil den spirituelle oplevelse, I får her, ikke kunne findes i en kirke, som er nyere, mindre overvældende?
(kunstpause)
Lad ikke kun forgyldte altre og mosaikvinduer være bindeledet mellem jer og det guddommelige. Thi Gud er ikke bundet af murer, krypter eller kupler. Ja, han findes her, i denne for os storslåede hyldestsal, og han hører på os. Men han hører også på dem i den ydmygeste kirke i den fjerneste egn. Gud findes overalt i vor verden; i kirken, i hjemmet, på marken, i skoven, på havet, ja selv i Tottenham.
(kunstpause)
Husk på det, når I går herfra i dag med min velsignelse. Husk at se efter det guddommelige på jeres daglige færden, hvad end I kommer til kongens slot eller skomagerens rønne.
Hvad end I måtte sidde i jeres mørkeste stund, uden et lys til at brænde for jer, da bed Gud om at høre jeres bøn, og han vil tænde et lys i jer.
Og når I kommer igen næste søndag, så tak ham her, i vores fantastiske Notre-Dame. Tilbed hans almægtighed, hans uendelige visdom og kærlighed, for han vil høre os og se os, som han har gjort det med så mange før os! AMEN!
(Drik vievand; træd ned fra alteret)
Juleprædiken
Biskop Alberto Birdies prædiken d. 24. december 15??
(Træd op til alteret. Har sikkert fået lidt indenbords. Undgå at falde!!)
Mine kære åndsfæller; brødre og søstre af blodets og venskabets bånd. Nu er det atter jul, og vi er samlet her i dag for at fejre vor frelsers fødsel på denne jord. I år vil jeg dog ikke læse Lukasevangeliet op for jer – jaja, Dimitri, jeg ved godt at jeg aldrig læser op i mine prædikener - da jeg ved de fleste af jer kender det forfra og bagfra, endda på græsk og latin også!
(Kunstpause)
Men hvad er der ved denne historie, der bare går lige i hjertet på os? I må huske på, at alle historier, ligesom en dejlig lagkage, har mange lag, som giver helheden smag og substans. Så, angående Lukasevangeliet – helt bogstaveligt handler det om vor frelsers fødsel og fejringen deraf. Det er meget ligetil. Men hvad så?
(Kunstpause)
Hvis I just skuer ud af vinduerne, hvad ser I da? Den kolde, mørke vinternat omslutter os som en tung kappe. Og sådan vil det være i lang tid endnu. Men når vi nu samler os om de få lyskilder vi har her i mørket, varmer vi os ikke kun ved ilden eller ved hinandens selskab – men først og fremmest ved historien om frelseren. Hans tilvejebringelse, på den kolde, mørke nat for så lang tid siden, skinner med en sådan kraft og styrke, at den stadig kan give os varme, styrke – og frem for alt håb.
(Kunstpause)
Som én af Europas dominerende familier hviler der et tungt ansvar på vores skuldre. Vi træffer de beslutninger, som har stor indflydelse på landet og den almene befolkning. Vi har måttet håndtere mange ulykker, deriblandt religionskrige, vanddepression og ægteskabskriser. Der er mange andre, som lider langt mere end vi gør. Men julefreden – og håbet – sænker sig netop over alle, høj som lav. Så lad os bruge denne hellige fred til at fundere over, hvordan vi vil klare lignende kriser i det kommende år. Og lad de nuværende konflikter ligge for nu - Charles, vær sød at lægge den ske fra dig – for hvis der er noget vi har lært af frelseren, så er det at elske og tilgive.
God jul, alle sammen, og må Gud velsigne jer. AMEN!
(Drik vievand; træd ned fra alteret)
Biskop Alberto Birdies prædiken d. 12-09-1756:
Du lever kun i dag
Du lever kun i dag
glæde er ikke en appelsin,
men du som er klog smager godt.
Smagen er klog,
et smagende menneske:
man roder ikke rundt,
hvis der er bundfald,
er den uklar,
da romerne filtrerer deres vin,
ja, grumset!
Drik vinen! Filtrer vinen!
Du skal være klog!
Drik vinen! Da vina kommer af vinum.
Bæld den!
Ingen bekymringer!
Han forstår dig.
Vinbonden er en metafor,
og han afskærer sit lange håb,
som at skære en gren fra et træ.
Både tid og afstand.
Til melodien af dit liv,
vil vi afskære al håb
Pluk dagen.
Carpe Diem!